Lille tapre Zappa
En dag går dig i møde
Selvtillidens næver
Spændt om magtens gløde
Kast fra dig din kappe
Af din medmenneskelighed
Vejmands-søn
Hvem hører din bøn
Og hvem går dig i møde?
Selvmedlidenheden dræber
Så ɾotterne de stɾæber
Døde drenge, djævle stɾenge og hævnmålene mange
Mad på bordet, heldigvis
En dag bliver vi dog spist
Du verdenssøn
Med ɾøde kinder
Sig til mig din bøn
Jeg er tɾæt af mig selv
Selvsamme jeg
Repetitive ord
Der mister sin mening
Jeg kan se mig
Men kan intet ændre
Jeg er klar til at lade mig dø
Jeg er klar til at lade mig dø
