Blank Og Brusten

Søvn i mine øjne, himlen er som vand
Træerne står nøgne blandt lodne løgne der gør hvad mand ikke kan
En busk i helligt lys, vent til der kommer ild til
Så åbenbares du på ny til da må du frys
Mine ører hænger, mine læber er blevet lamme
Dovne lemmer og selv når ingen snakker hører jeg stemmer
Jeg må hellere se at komme hjem [A]nu
Og jeg kan følge lanterne af lys der kommer fra hvert et vindue

Metaforiske hjemmefutter putter mig til ɾo
Selv når jeg metaforisk set intet sted har at bo
Ligegyldigt hvad kommer solen op igen en anden dag
Til den stopper, men det er vel en anden sag
Vægge der blokere, dukker der demonstɾere
Hvorfor [Dm7]det kunne være godt at drikke en flaske mere
Téer sig som en tiggende hvalp, hvad mon [C7]der kan være galt?
Hjælper det eller forvirre det hvis jeg svarer "Alt"?