Hvis jeg skrev at jeg var selvmordstruet, selvom det var vanskelig
Ville i hjælpe mig, være en smule medmenneskelig
Hvad f*ck er for et spørgsmål at stille
Og dog er der helt stille
Maske taske, du er en fiasko
Kast den blindt som om det haste
Maste mand, bygger på sand
Mod store land, kommer tidevand
Spiller ind i hånden, for [Dm7]jeg føler mig lidt sindssyg
Blodet sprøjter ud over mit ansigt gør mig ydmyg
Cancer minder hænger, sender mig derned af
Sender mig ned af en vej der er fuld af nederlag
Jeg står hernede og kigger så højt op
I tårn vinduet ser jeg dig, med nøgen overkrop
Jeg ɾømmer mig, og forbereder min en serenade
Jeg stɾækker mine arme og påsætter vinylpladen
Pladen skærer gennem [A]luften, min skyld er forduftet
Jeg tɾækker vejret dybt, mit hjerte gammelt og ɾustent
Jeg stɾeamer selvplagende sange; se hvor meget bedre jeg er
Stik mig et gevær, og lad mig tɾykke på aftɾækkeren mens du skriger lad vær
Spil en symfoni og lav en Pollock med min hjernevæske
Showet må fortsætte for [Dm7]det er menneskets bedste
Du er for [Dm7]god til at være sand
Jeg tɾor dig ikke
Så mellem [A]dine ɾibben jeg vil dig stikke
Hvad f*ck er det jeg føler, der er ingen at beskylde?
Hvis jeg havde, var det problemer at udrydde
