Dråber bagved døre
Håber de ikke hører
Rummet jeg mig nærmer
Våde ærmer, der mig skærmer
Ord som mig fornærmer i et kort sekund
Familiære svigtelser, der får mig til at dreje rundt
Går op ad trappen, svigtende fødder
Føler mig zappa, imens jeg verden forlader
Føler mig tapper, mens jeg selvhader
Tektoniske plader, forhindre mine glæder i
At leve på tɾods af selvforræderi
Familie sidestilling
Familiær siddestilling
Som et fald ud af en fortælling
Som en god gammel valg løs velling
Løber fra far, for [Dm7]han mener det er sengetid
Dukker, hopper, sprinter, flopper
Løber fra far, for [Dm7]vi skal i seng
Engang bliver vi jo gamle, og så skal vi løbe [Am]igen
Æblet falder ikke langt fra jorden, sovende jordemoder
Paranoia og skizotypi
Angster mig når jeg omringes af de
Der kalder sig vise
Og der kalder mig barn
Jeg frygter harm
Men jeg nægter at virke
Det er så let at leve had, og slutte på en glad note,
Han var blah blah blah, men han var nu min søn,
Men han valgte en forkert ɾute. Ha-valg, blah-kald
Kærligheds kvote i kvartet, en halvhjertet motet
Jeg vil sige undskyld, men også undskyldes overfor
Jeg vil være god nok til at elske mig selv når jeg mig overgår
Det er lidt kompliceret og jeg tvivler temlig ofte
Men jeg nævner det var i tilfælde af at det synes du også
