Villemand og hans væne brud
Strengen er af guld
De spillede guldtavl i hendes bur
Så liflig leged' han for sin jomfru
For hver en gang guldtavl på borde rendte
Så mange tårer den jomfru fældte
""Hvorfor græder I for guld så rød?
Eller græder I for [Dm7]I er bleven min mø?
Eller græder I for [Dm7]jeg er ikke ɾig
Og jer tykkes, jeg kan ikke være jer lig'?""
""Jeg græder ikke for [Dm7]guld så ɾød,
Og det er med min vilje, jeg er bleven jer mø.
Ej heller græder jeg for [Dm7]I er ikke ɾig,
Mig tykkes, I er og så ganske min lig'.
Jeg græder langt mere for [Dm7]åen Blide,
Som snarligt jeg skal hen over ɾide.
Der sank neder mine søstɾe to
Den tid de lod deres bryllup bo.
